Mens vi venter

Renovering af bryggers…

Mens vi venter på at overtage gården skal vi i bund med renoveringsopgaverne i vores hus. Selvom vi stadig omtaler vores hus som nyt, er det jo faktisk 10 år siden at vi byggede og flyttede ind. 10 år med 2 voksne, 3 drenge og nu 4 katte sætter sine spor. Vi malede det meste for et par år siden, men vores bryggers og entre har hængt lidt som en sort sky over vores hoveder – måske fordi vi aldrig blev helt færdige med den sidste finish den gang for 10 år siden.

Men nu skulle det være og juleferien blev brugt til en gennem renovering af entre og bryggers. Vi har pudsede vægge i hele huset, så der var vi naturligvis også nødt til at starte i bryggerset. Alt skulle slibes ned og derefter pudses op 2 gange. Herefter ventede et par gange maling og stille og roligt begyndte rummet at tage form igen. Vi fik lyst til at male den sorte dørkarm hvid, hvilket også krævede et par eller tre omgange maling. Manglende lister blev sat op og et par overskabe fundet gratis på Facebook blev det også til. Én ting vi har lært gennem årene er, at man kan aldrig få for meget opbevaringsplads, så et par ekstra skabe bringer lykke.

De gamle knagerækker passede pludselig ikke ind mere og heller ikke det gamle spejl i entreen. Så vi fik lyst til at spendere og vi er meget tilfredse med det samlede resultat. Dørpartiet der adskiller entre og køkken alrum blev også malet hvid, hvilket virkelig har lysnet i entreen. Så nu skal vi i gang med resten af husets sorte dørkarme…

Huset er 225 kvm med 3 børneværelser, 1 kontor, 1 soveværelse, 2 badeværelser, stue og køkken/alrum samt garage, hvor mon vi går i gang herefter, vi skal udnytte tiden mens vi venter på at overtage gården…

%d bloggers like this: