Lakseroulade med spinat

Skøn til forret eller hovedret
Opskrift

Vi har som minimum en dag om ugen hvor menuen står på fisk og denne lakseroulade med spinat står højt på favoritlisten.

Den er sund og lækker og nem at lave.

Lakseroulade med spinat egner sig til hverdagsmaden men vil helt sikkert også være et stort hit på påskebordet serveret med f.eks hjemmebagt fletbrød og yndlingsdressingen.

Lakseroulade med spinat

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Afkøling 1 time
Samlet tid 2 minutter
Ret aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Spinatbund

  • 2 stk æg delt i hvider og blommer
  • 400 gr frossen spinat optøet
  • ½ dl mælk
  • ½ tsk salt
  • sort peber

Fyld

  • 100 gr naturel flødeost
  • 200 gr røget laks
  • 1 stk citron 1 spsk saft herfra
  • 40 gr frisk dild
  • salt og peber

Sådan gør du
 

Spinatbund

  • Kom spinat i en si og pres væsken ud
  • Rør spinaten med mælk, ægeblomme, salt og peber
  • Pisk æggehviderne stive og vend dem i spinatblandingen
  • Fordel spinatblandingen på en bageplade og bag ved 180° varmluft i 15 min
  • Vend bunden ud på skærebræt og fjern bagepapiret når den er afkølet lidt

Fyld

  • Rør flødeost med halvdelen af dild, salt, peber og citron og smør på bunden
  • Fordel laksen og drys med dild
  • Rul rouladen og pak den ind i husholdningsfilm og kom på køl minimum 1 time inden servering
  • Skær skiver på ca 2 cm og server
%d bloggers like this: