Påskereder – søde påskebrød

Smager fantastisk og pynter på bordet
Opskrift

Disse fine påskereder har jeg stiftet bekendtskab med i år og jeg er stor fan af de søde påskebrød. Opskriften er nem at gå til og har man ikke styr på at flette, får man det inden man er færdig med dem alle.

De smager himmelsk og pynter på påskebordet. Jeg har valgt at pynte med et chokoladepåskeæg, men du bestemmer selv, hvad du har lyst til at lægge i rederne.

Husk blot at køle dem af inden chokoladeæggene lægges i.

påskereder - søde påskebrød

Påskereder - påskebrød

Forb. tid 30 minutter
Hævetid 2 timer
Samlet tid 2 timer 30 minutter
Ret Bagværk, Tilbehør
Antal 16 stk

Ingredienser
  

  • 2,5 dl mælk
  • 25 gr gær
  • 75 gr smør
  • 1 tsk kardemomme
  • 50 gr rørsukker
  • 0,25 tsk salt
  • 2 stk æg
  • 450 gr hvedemel
  • 1 stk sammenpisket æg til pensling
  • perlesukker til drys

Sådan gør du
 

  • gæren røres ud i den kolde mælk
  • smøret smeltes og kommes i mælkeblandingen
  • sukker, æg, salt og kardemomme tilsættes
  • blandinge røres godt inden hvedemelet tilsættes lidt ad gangen
  • dejen æltes godt igennem og må gerne være ret klistret
  • lad dejen hæve tildækket i 1½ time
  • del dejen i 16 lige store stykker
  • del hvert stykke dej i 3 og rul til stænger
  • flet og saml til en rede med hul i midten
  • lad påskerederne efterhæve på bagepladen i 30 min
  • pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker
  • forvarm ovnen til 225° og bag påskerederne i 15-18 minutter
  • køl af og server dem eventuelt med et lille påskeæg i
%d bloggers like this: