Rugbrød

Mit favoritrugbrød - hjemmelavet uden tilsætningsstoffer
Opskrift

Jeg har forsøgt at bage rugbrød mange gange i løbet af de sidste par år og jeg var tæt på at opgive og overgive mig til køberugbrød.

Jeg blev bare aldrig helt tilfreds med resultatet. Men min redning kom fra min gode veninde Laila der foreslog at jeg prøvede hendes opskrift og tak for det, jeg har kun haft stor succes med denne opskrift. Min surdej er heldigivs utrolig nem og taknemmelig og overlever gang på gang min dårlige behandling af den.

rugbrød

Rugbrød

Rugbrød på surdej
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 15 minutter
Hviletid & hævetid 15 timer
Ret aftensmad, Bagværk, frokost, Morgenmad
Køkken Dansk
Antal 2 stk

Udstyr

  • 2 stk brødforme

Ingredienser
  

1. dag om aftnen

  • 1 liter håndlunken vand
  • 2-3 spsk salt
  • 200 gr hvedemel
  • 375 gr rugmel
  • 375 gr knækkede rugkerner
  • 2 dl Surdej fra sidst

2. dag om morgenen

  • 1 flaske hvidtøl
  • 1,5 spsk honning
  • 200 gr knækkede rugkerner
  • 250 gr hørfrø og sesamfrø

Sådan gør du
 

1. dag om aftnen

  • Rør alle ingredienser sammen og stil overdækket til hævning natten over på køkkenbordet

2. dag om morgenen

  • Rør alle ingredienserne i surdejen fra i går
  • Tag 2 dl surdej fra til næste gang
  • Hæld dejen i 2 forme og lad hæve 3-5 timer, når der er 3-5 huller på størrelse med knappenålshoveder er dejen klar til at komme i ovnen
  • Rugbrødene bages i ca 1,25 timer ved 200° indtil kernetemperatur på 97°
%d bloggers like this: