Indisk Dahl
Dette er en af mine yndlingsretter...
Opskrift
Denne opskrift på indisk dahl er en af mine absolutte favoritretter. Jeg er vild med den krydrede smag, der køles med den kolde friske raita.
Luksus udgaven af denne ret for mig er kombinerte med hjemmelavede naan brød som kan dyppes i dahl’en og suge de gode smage til sig.
Jeg håber altid at der er rester, så jeg kan få glæden af at spise dahl igen til frokost dagen efter…
Indisk Dahl med raita
Forb. tid 10 minutter min
Tilb. tid 45 minutter min
Samlet tid 55 minutter min
Ret aftensmad, Hovedret
Køkken Indisk
Antal 4 personer
Ingredienser
Dahl
- 4 fed hvidløg finthakket
- 2 spsk ingefær friskrevet
- 2 spsk olivenolie
- 3 tsk karry
- 1 spsk spidskommen stødt
- ½ spsk koriander stødt
- ½ tsk kardemomme stødt
- ½ tsk chiliflager
- 6 dl grøntsagsbouillon
- 200 gr røde linser
- 2 ds hakkede tomater
Raita
- 2 dl græsk youghurt
- ½ stk agurk
- 1 fed hvidløg
- ½ tsk spidskommen
- salt og peber
Sådan gør du
Dahl
- Varm olie og tilsæt hvidløg og ingefør, rør i ca. 1 minut
- Tilsæt karry, spidskommen, kardemomme, koriander og chiliflager og svits krydderierne af under omrøring i ca 1 minut
- Skyl linserne i en si og kom i gryden sammen med bouillonen og de hakkede tomater
- Lad retten simre under låg i ca. 45 minutter
- Rør jævnligt i gryden og tilsæt vand hvis retten bliver for fast
- Server i skåle med raita og eventuelt hjemmebagt naan brød
Raita
- Rør alle ingredienserne sammen og smag til