Banankage

som min mor lavede den da jeg var barn
Opskrift

Et af mine mange dejlig minder fra min barndom er duften af nybagt banankage. Nar vi havde bananer liggende i frugtskålen der var lige en tand for modne til at spise husker jeg at min mor biksede denne banankage sammen for at få brugt bananerne.

Nu gør jeg det sammen og vores 3 drenge elsker når de kan dufte banankagen og den er for det meste spist i løbet af samme dag.

banankage

Banankage

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 45 minutter
Ret Bagværk, Dessert
Antal 18 skiver

Ingredienser
  

  • 3 stk æg
  • 170 gr sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 125 gr mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 100 gr smør eller margarine smeltet og afkølet
  • 1-2 stk banan moset
  • chokolade til pynt

Sådan gør du
 

  • Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps
  • Si mel og bagepulver sammen
  • Smelt og afkøl margarinen
  • Vend melblandingen forsigtigt i dejen skiftevis med det smeltede smør
  • Vend den mosede banan i
  • Bag i en smurt franskbrødsform i 35-45 minutter afhængig af ovn
  • Smør smeltet chokolade ovenpå efter afkøling eller tag den nemme vej og læg pålægschokoladeskiver på
%d bloggers like this: