Pølsehorn
Til store og små og den store og lille sult
Opskrift
Disse pølsehorn er gode til madpakken, til den lille sult, til aftensmaden, til picnickurven slet og ret de er godt til alt. De forsvinder også temmelig hurtigt her i huset.
Alle tre drenge nyder at få dem med i madpakken og spiser glædelige af dem igen, når de kommer hjem fra skole. De er bagt på rent hvedemel, så ja de kunne godt være sundere og mere mættende og alt muligt andet, men en gang i mellem er det bare bedst med pølsehorn bagt på ren hvedemel – luftige, bløde og lækre…
Pølsehorn
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 10 minutter min
Hævetid 2 timer t
Ret frokost, madpakken, Snack
Antal 20 stk
Ingredienser
- 2,75 dl vand
- 1 dl yoghurt naturel eller andet surmælksprodukt
- 100 gr smør
- 30 gr gær
- 2 spsk sukker
- 1,5 tsk salt
- 1 stk æg
- 690 gr hvedemel
- 10 stk pølser halveret
- 1 stk æg til pensling
- evt. sesamfrø til pynt
Sådan gør du
- Smelt smør og tilsæt vand og yoghurt. Rør godt sammen
- Når blandingen er lillefingervarm tilsættes gær
- Rør godt sammen
- Tilsæt sukker, æg og salt
- Melet kommes i lidt efter lidt og dejen æltes
- Tilsæt eventuelt lidt mere mel men dejen skal være lidt klistret
- Del dejen i 2 lige store dele og rul begge ud til store cirkler
- Hver cirkel deles i 10 trekanter
- Halver pølserne så du har 20 i alt
- Put pølserne på og rul hornene
- Fordel på 2 bageplader med bagepapir
- Dæk med viskestykke og lad hæve i op til 2 timer et lunt sted
- Tænd ovnen på 200° varmluft
- Pensl forsigtigt pølsehornene med pisket æg fortyndet med lidt mælk
- Bag i 12-15 min
- Lad køle af på rist