Hot cross buns
18/02/2021
/
En påskeklassiker
Opskrift
Jeg har intet forhold til disse boller andet end jeg har set dem i den britiske bagedyst og har haft lyst til at bage dem.
Smagen i de bløde boller er skøn og krydret med et hint af den søde glace. Chokoladen og rosinerne harmonerer godt sammen og med et lag koldt smør er det en fantastisk spise.
Hot cross buns er en engelsk påsketradition og spises traaditionelt på lang fredag og krydset er et symbol på korset. En smagfuld og hyggelig tradition.
Hot cross buns
Forb. tid 15 minutter min
Hævetid 1 time t 30 minutter min
Ret Bagværk, Snack, Tilbehør
Antal 15 stk
Ingredienser
Dejen til bollerne
- 50 gr smør
- 2½ dl mælk
- 25 gr gær
- 2 stk æg
- 525 gr hvedemel
- 50 gr sukker
- 1 tsk stødt kanel
- ½ tsk stødt muskatnød
- ½ tsk stødt nellike
- ½ tsk salt
- 100 gr mørk chokolade
- 50 gr rosiner
Krydsdekorering
- 70 gr hvedemel
- 15 gr olivenolie
- 60 gr vand
Glasering
- ½ dl vand
- ½ dl sukker
Sådan gør du
Bollerne
- Smelt smør og tilsæt mælk. Lad blandingen køle lidt af og smuldr gær i og rør til opløst
- Tilsæt æggene
- Bland mel, sukker, kanel. muskatnød, nellike og salt sammen.
- Si melblandingen i mælkeblandingen
- Ælt dejen godt
- Lad dejen hæve tildækket med husholdningsfilm i 1 time
- Hak chokoladen groft
- Hæl dejen ud på et meldrysset bord og ælt chokolade og rosiner ind i dejen
- Del dejen i 15 lige store stykker og form dem til runde boller
- Beklæd en bradepande med bagepapir og sæt bollerne tæt sammen
- Dæk bradepanden til og lad bollerne hæve i 30 min
Krydsdekorering
- Rør mel, olie og vand sammen til en tyk masse. Kom på en sprøjtepose. Sprøjt blandingen ud på bollerne så det former et kryds
- Bag bollerne i 20-25 minutter ved 200°, de skal være godt gyldne
Sukkerglasering
- Tilberedes mens bollerne er i ovnen. Hæld sukker og vand i en gryde og bring det i kog. Lad det småkoge til sukkeret er opløst.
- Straks bollerne er kommet ud af ovnen skal de pensles med sukkerglaseringen
- Afkøl på en rist