Desserter eller forret har altid været et samtaleemne i vores familie. Martin er en stor fortaler for forretter og jeg er en kæmpe fortaler for desserter. Men jeg elsker jo generelt alt i det søde køkken, så det kommer vel ikke bag på nogen.
For mig er desserten et must have som afslutning på en god middag. Jeg kan spise desserter til hverdag og til fest, en gang i mellem må den almindelige hverdags kost godt peppes lidt op men en hjemmelavet is eller feks koldskål om sommeren.
De hjemmelavede desserter er et nyt felt for mig, som jeg ikke har bevæget mig meget rundt i, men ismaskine jeg fik af min far til jul har sat skub i lysten og interesseren. Så jeg forventer at skulle i gang med at kreere og eksperimentere mere i dessert køkkenet.
Mine vellykkede opskrifter vil fremgår her og flere vil komme til hen ad vejen.